AaB meddeler onsdag aften, at deres tidligere profil både på og uden for banen Børge Bach er gået bort i en alder af 71 år.
Bach spillede som aktiv 348 kampe for nordjyderne og scorede undervejs 77 mål. Siden blev han både holdleder, formand og administrerende direktør i klubben – blandt andet i mesterskabssæsonerne 1995 og 1999.
Som person var Børge Bach vellidt og respekteret såvel i fodboldens verden som i erhvervslivet, og der var altid plads til et fast håndtryk, et glimt i øjet, et smil og en kæk bemærkning; det vil Børge Bach blive husket for, ligesom hans gang på AaB’s anlæg på Hornevej vil blive savnet, skriver AaB blandt andet på sin hjemmeside.
Bach, der også nåede én A-landskamp, var udover sit virke i AaB i flere år direktør i det hedengangne Royal League.



AaB
3F Superliga































