3F Superliga -AaB-ikon stopper karrieren til sommer
2016-03-17 10:25:44
Foto: Jesper Poulsen / bold.dk

AaB-ikon stopper karrieren til sommer

AaB's Thomas Augustinussen stopper karrieren til sommer og bliver i stedet assistenttræner for Lars Søndergaard.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

AaB's mangeårige anfører Thomas Augustinussen lægger støvlerne på hylden efter denne sæson. Den rutinerede midtbanespiller bliver i stedet assistenttræner for Lars Søndergaard.

- For det første gælder det om at slutte ordentligt af og bidrage til et forhåbentligt stærkt forår med en masse spændende kampe for holdet, og jeg har i nogle måneder gået med overvejelserne omkring, at jeg var i gang med min sidste tid som fodboldspiller, siger Augustinussen til AaB's hjemmeside.

- Fra den kommende sæson venter der mig en ny rolle, og jeg er sindssygt glad for at AaB giver mig denne mulighed for at blive en del af et trænerteam, der ikke fås bedre i Danmark.

- Planen er, at jeg hurtigst muligt skal i gang med min træneruddannelse, og så skal jeg ellers bare suge til mig hos især Lars Søndergaard, Jacob Friis og Poul Erik Andreasen, men jeg kan også lære en masse af den øvrige del af staben.

34-årige Augustinussen er foreløbigt noteret for 418 officielle kampe for AaB og har fået kontrakt som assistent til udgangen af 2018.

Annonce

11 kommentarer

Se kommentarer
Annonce