1. Division -AC Horsens forlænger med topscorer
2016-05-17 21:24:18
Foto: Badenfoto.dk

AC Horsens forlænger med topscorer

AC Horsens har forlænget aftalen med Kjartan Finnbogason, hvis nye aftale gælder til sommeren 2018.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Kjartan Finnbogason har scoret mål på samlebånd for AC Horsens i denne sæson, men hans fremtid i klubben har været uvis, da hans kontrakt løb ud efter denne sæson.

Nu er klubben og islændingen dog nået til enighed om en ny aftale, og Finnbogasons nye aftale gælder til sommeren 2018.

- For AC Horsens er det fantastisk vi kan forlænge samarbejdet med Kjartan. Der har været stor rift om vores dygtige angriber, men det fortæller også noget om det projekt og de værdier vi har i AC Horsens, at Kjartan ønsker at fortsætte vores samarbejde, så det kan vi alle være rigtig stolte af.

- At vi har lavet en 2-årig aftale fortæller alt om, at begge parter ser store muligheder i samarbejdet over længere tid, siger træner Bo Henriksen til klubbens hjemmeside.

Finnbogason står noteret for 17 sæsonmål for AC Horsens, som allerede har sikret sig oprykning til Superligaen.

Annonce
Annonce

7 kommentarer

Se kommentarer
Annonce