3F Superliga -Ærgerlig Lucas J: Træneren sætter holdet
2016-05-12 12:00:01
Foto: Lars Rønbøg / Getty Images

Ærgerlig Lucas J: Træneren sætter holdet

Lucas Jensen er ærgerlig over den sparsomme spilletid i OB, som ikke passer med offensivspillerens mål og ambitioner.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Lucas Jensen har ikke fået meget spilletid i OB denne sæson, idet han blot er noteret for otte kampe, der primært har været korte indhop.

Den 21-årige offensivspiller er ærgerlig over den sparsomme spilletid, men accepterer træner Kent Nielsens dispositioner.

- Jeg vil selvfølgelig spille fast fra start, det vil de fleste fodboldspillere jo. Det er mit mål og min ambition, lige meget hvor jeg spiller henne. Men lige nu har jeg fokus på de sidste kampe og håber, at jeg kan få lov at hjælpe holdet der, siger Jensen til bold.dk.

- Der er en træner, der sætter holdet, og selvfølgelig mener jeg, jeg er god nok til at spille mere, end jeg har gjort. Men sådan har det ikke været, og det er jeg selvfølgelig ærgerlig over, men det er træneren, der udtager holdet, og der er kun 11 pladser.

Men det er anden sæson i træk, hvor du ikke spiller ret meget. Det er vel ikke holdbart for dig?

- Det er klart, at det selvfølgelig ikke passer med mine mål og ambitioner, men nu må vi se, hvad der sker efter de sidste kampe.

Lucas Jensen spillede i sidste sæson 14 Superliga-kampe for OB fordelt på 262 minutter.

bold@bold.dk

Annonce
Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce