3F Superliga -AGF-boss: Transferbudgettet er brugt
2016-07-27 20:53:02
Foto: Getty Images/Lars Ronbog

AGF-boss: Transferbudgettet er brugt

AGF's sportschef Jens Andersson har brugt transferbudgettet, og derfor skal der spillere ud, hvis der skal flere ind, fastslår svenskeren.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Der er fortsat mere end en måned tilbage af transfervinduet, men i AGF er transferkassen tom efter tilgange af Aleksandar Jovanovic, Kasper Junker, Mustafa Amini, Martin Spelmann og senest AJ Soares.

- Vi er nu 25 spillere i truppen, og det er det samme antal, som vi var i foråret. Så mandskabsmæssigt er vi, hvor vi skal være. Som sportschef vil man altid gerne forstærke sin trup yderligere, men jeg skal også tage hensyn til økonomien i klubben.

- Og det betyder, at hvis vi skal have mere ind i det her vindue, skal der først ryge noget den anden vej. Transfer- budgettet er brugt, siger AGF's sportschef Jens Andersson til stiften.dk.

Der er sagt farvel til folk som Kim Aabech, Jesper Lange, Josip Elez og Lukas Fernandes i AGF denne sommer, mens Mate Vatsadze fortsat er et salgsemne.

Annonce
Annonce

23 kommentarer

Se kommentarer
Annonce