3F Superliga -AGF henter igen millioner
Foto: Jesper Zacho / agffoto
2017-07-13 21:53:32
Foto: Jesper Zacho / agffoto

AGF henter igen millioner

Aarhus Elite foretager endnu en aktieemission, som denne gang skal spæde godt seks millioner kroner i kassen.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Det er kun seks dage siden Aarhus Elite, koncernen bag AGF, meldte ud, at de havde hentet små fem millioner kroner i en rettet aktieemission. Nu foretager klubben så endnu en emission, denne gang på godt seks millioner kroner.

Den nye emission svarer til ni procent af selskabets aktiekapital, og ifølge formand Lars Fournais er årsagen til to emissioner lige efter hinanden, at man maksimalt kan udstede aktier svarende til 10 procent af kapitalen i én omgang.

- Vi kunne se på den interesse, der var for den første, at der var plads til én til. Men det kunne vi ikke vide inden vi gik i gang, selvom vi selvfølgelig havde håbet det, siger Fournais til Aarhus Stiftstidende.

- Men interessen har været rigtig stor blandt de investorer og erhvervsfolk, vi har talt med. Og derfor var der plads til begge to

Fournais siger videre, at Aarhus Elite ikke er pressede økonomisk, men at pengene skal gå til klubbens nye klubhus.

Annonce
Annonce
Annonce