Malmø sagde for nogle måneder siden farvel til cheftræner Åge Hareide, som i stedet er blevet dansk landstræner, og siden har flere danske navne været nævnt som ny træner i den svenske klub.
Det bliver dog ikke Morten Wieghorst, som bliver ny træner i klubben, da AaB's assistenttræner Allan Kuhn netop er blevet præsenteret som ny cheftræner i Malmø.
- Jeg er ydmyg og stolt over at få chancen i en storklub som Malmø FF, siger Allan Kuhn til den svenske klubs hjemmeside.
- Under rekrutteringsprocessen har jeg set, hvordan Malmø FF ønsker at udvikle fodbolden, og jeg føler mig sikker på, at jeg kan bidrage meget til det ved at løfte klubben spillemæssigt i løbet af de kommende år. Jeg ser frem til at komme i gang og har som mål at føre klubben til nye titler.
47-årige Allan Kuhn tiltræder på fredag den 15. januar.


AaB
Malmö FF
3F Superliga
Allsvenskan






























