Champions League -Atletico finaleklar efter vildt drama i München
2016-05-03 22:38:39
Foto: Getty Images

Atletico finaleklar efter vildt drama i München

Bayern München vandt 2-1, men Atletico Madrid er klar til finalen i Champions League efter en højdramatisk affære i München med to brændte straffespark.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

CL - anden semifinale

FT

BMU

2 - 1

AMA

31'
10
Xabi Alonso
Mål
34'
10
Thomas Müller
Brændt straffe
54'
11
Antoine Griezmann
Mål
74'
21
Robert Lewandowski
Mål
84'
21
Fernando Torres
Brændt straffe

Hos Pep Guardiolas tropper var Thomas Müller tilbage i startopstillingen, efter han i det første opgør måtte tage til takke med en bænkplads. Også Jerome Boateng og Franck Ribery var tilbage på holdkortet.

Hos gæsterne fra Atletico var Diego Godin tilbage, og han skulle sammen med resten af Atletico-holdet forsøge at avancere med 1-0-sejren i bagagen fra første møde.

Bayern München dominerede kampen fra start af, og Thomas Müller fik tyskernes første store tilbud efter tyve minutter, men uselvisk sendte han bolden videre til Robert Lewandowski, og så kunne Jan Oblak nemmere afværge.

Med en halv time spillet fik Bayern udbytte af deres massive dominans. Xavi Alonso tog sig af et frispark lidt uden for feltet, og skuddet blev rettet af og gik i mål til 1-0, og så var alt lige på Allianz Arena.

Blot få minutter senere fik Bayern så en gylden mulighed for at øge føringen. Javi Martinez fremtvang straffespark, og det tog Müller sig af. Oblak diskede dog op med en glimrende redning, og derfor var stillingen stadig 1-0 ved pausen.

Ti minutter inde i anden halvleg slog Atletico til på en omstilling. Antonio Griezmann blev stukket i dybden på kanten af offside, og angriberen strøg alene mod mål og sparkede Atletico på 1-1.

Herefter forsøgte Bayern at presse Atletico i bund for at skaffe de to mål for at avancere. Med et kvarter igen lykkedes det Lewandowski at heade Bayern på 2-1, efter Aleix Vidal havde forlænget indlægget med et kraftfuldt hovedstød.

Bayern trykkede på, mens Atletico truede på omstillinger. Netop en kontra med syv minutter igen resulterede i, at Atletico fik tilkendt straffespark. Fernando Torres blev nedlagt på kanten af feltet af Javi Martinez, men angriberen brændte selv forsøget.

En vanvittig intens affære var lige blevet endnu vildere, og Bayern trykkede på til det sidste. Pep Guardiolas tropper kom tæt på i flere omgange, men Atletico holdt stand. Med 2-1 på Allianz Arena er Atletico videre med 2-2 samlet og reglen om udebanemål.

Artiklen fortsætter efter indholdet

CL - anden semifinale

FT

BMU

2 - 1

AMA

31'
10
Xabi Alonso
Mål
34'
10
Thomas Müller
Brændt straffe
54'
11
Antoine Griezmann
Mål
74'
21
Robert Lewandowski
Mål
84'
21
Fernando Torres
Brændt straffe
Annonce

239 kommentarer

Se kommentarer
Annonce