Rygterne siger, at Elmar Bjarnason og Jens Jønsson kan være fortid i Århus, hvilket betyder, at AGF skal lede efter afløsere til midtbanen.
Eftersigende har århusianerne budt på den islandske midtbanespiller Björn Daníel Sverrisson fra Viking, og den norske klub har accepteret budet.
Det skriver Aftenbladet, som mener, at AGF betaler omkring 400.000 danske kroner for islændingen. Nu mangler blot kontraktforhandlinger og et lægetjek.
26-årige Sverrisson har et halvt år tilbage af sin kontrakt med Viking. Han har i denne sæson spillet 20 kampe med fire mål til følge. Desuden er han noteret for seks A-landskampe for Island.


AGF
Viking
3F Superliga
Norge Eliteserien





























