Vito Hammershøy-Mistrati har været en stor profil hos FC Helsingør, som søndag rykkede op i Superligaen, og det betyder ifølge Ekstra Bladet, at flere klubber fra landets bedste række er interesserede i at tilknytte den 24-årige midtbanespiller.
Mediet skriver således at både AGF og Brøndby er interesserede, mens også den anden oprykker, Hobro, skulle have øjne på midtbanemanden, som har kontraktudløb nu.
Ekstra Bladet mener sågar at vide, at Mistrati i løbet af juni skal til prøvetræning i Brøndby.
Den 24-årige midtbanespiller har spillet 30 ud af 33 kampe for FC Helsingør i 1. division og spillede fuld tid i de to oprykningskampe mod Viborg.
Mistrati fik sin fodboldopdragelse i KB og på FC Midtjyllands akademi, mens han i seniorårene har været forbi klubber som Næstved, HB Køge og Lyngby.


AGF
Brøndby IF
Hobro
FC Helsingør





























