Den amerikanske MLS-klub Colorado Rapids sagde denne sommer farvel til argentineren Pablo Mastroeni og erstattede ham med den tidligere assistent Steve Cooke, som har ansvaret for holdet sæsonen ud.
I næste sæson skal klubben have ny cheftræner, og her har Rapids ifølge den svenske avis SportExpressen rettet fokus mod Skandinavien.
Ifølge avisen er Rapids ude efter svenske Sirius' trænerduo Kim Bergstrand og Thomas Lagerlöf, samt AIK's Rikard Norling, men klubben har angiveligt også blikket rettet mod Superligaen.
Her skulle klubben kigge på Brøndbys Alexander Zorniger og FC Nordsjællands Kasper Hjulmand, som mulig ny cheftræner for klubben.
Ifølge SportExpressen vil man hente en træner fra Skandinavien i håbet om også at kunne lokke flere skandinaviske spillere til klubben, og Rapids har angiveligt allerede taget kontakt til et par af træneremnerne, mens klubbens sportslige ledelse skulle være på vej til Stockholm og København for at tale mere med emnerne.


Brøndby IF
FC Nordsjælland
AIK
Sirius
Colorado Rapids
3F Superliga
Major League Soccer































