Klubberne er ikke forpligtet til at afgive spillere til sommerens OL-slutrunde i Brasilien, og derfor har der været forhandlinger og debat om, hvilke spillere Niels Frederiksen kan udtage.
Superligaen ruller således under OL, og desuden er der gang i kvalifikationen til de europæiske turneringer, så klubberne har deres egne interesserer at pleje.
Ifølge Ekstra Bladet peger det lige nu på, at klubberne snart vil fremlægge et kompromis for DBU, der betyder, at de fire danske repræsentanter i Europa bliver fritaget for at skulle afgive spillere til OL – dog kan de frivilligt vælge at gøre det.
Derudover er der frit slag for Niels Frederiksen i resten af klubberne. Han må dog ikke snuppe klubbernes førstekeepere, medmindre klubberne selv siger ja.
Forslaget gælder kun for spillere i Superligaen. Udenlands-danskerne er fortsat afhængige af, hvad deres respektive klubber giver dem lov til.


Danmark U21





















