Carlos Bacca er kommet i overskud i AC Milan, efter den italienske klub over sommeren har været særdeles aktiv på transfermarkedet.
Colombianeren, som har en fortid i Sevilla, er længe blevet sat i forbindelse med et skifte tilbage til spansk fodbold, og nu melder flere medier, heriblandt AS, at det bliver Villarreal, som løber med Bacca.
Ifølge avisen har Villarreal allerede bekræftet, at der er tale om et lejeophold for hele den kommende sæson, mens Villarreal efter lejeopholdet har en købsoption med i aftalen.
30-årige Bacca gennemgår ifølge avisen lægetjekket onsdag og ser dermed ud til at blive erstatningen for Roberto Soldado, som har forladt klubben til fordel for Fenerbahce.



Villarreal
AC Milan
Serie A
La Liga






























