



Jonas Borring fik søndag sin debut for Brøndby i Superligaen, da han blev skiftet ind undervejs i 4-0-sejren over Esbjerg.
Borring blev skiftet ind i angrebet og erkender, at han er kommet noget til overs i træner Alexander Zornigers system.
- Det er lidt anderledes, end hvad jeg har været vant til, men det er dér, træneren ser mig, og så spiller jeg der selvfølgelig, siger Borring.
- Jeg signede i sin tid med Brøndby for at være kantspiller i klubben, og det er dér, jeg føler, jeg har mine klare forcer, og jeg synes, jeg har nogle gode kompetencer derude.
Borring taler med Brøndby om, hvad der skal ske med ham.
- Hvad der sker i fremtiden, ved jeg ikke, men jeg har en god dialog med Brøndby. Jeg har skrevet en torårig kontrakt, som jeg er nødt til at forholde mig til. Vi skal finde en fælles løsning, og hvad det ender med, ved jeg ikke endnu.
Søndagens modstander Esbjerg har Borrings tidligere træner i Randers FC, Colin Todd, som ny cheftræner, og Todd har tidligere virket positivt for at hente Borring til klubben.
mikkel@bold.dk



Brøndby IF
3F Superliga





























