Jonas Borring var en stor profil for Randers FC i efteråret, og i vinterpausen har han forhandlet med klubben om en ny kontrakt.
Men de forhandlinger er to gange brudt sammen, fordi Randers FC har skiftet ud i ledelelsen, hvor både sportschefen og direktøren er stoppet.
- Jeg snakkede med PC (Peter Christiansen, red.), og da han stoppede, snakkede jeg med HP (Hans-Peter Rasmussen, red.), og så stoppede han også. Så nu står jeg for tredje gang og ved ikke, hvad der skal ske, siger Jonas Borring til tv2oj.dk.
Boring er dog åben for at fortsætte i Randers, hvis klubbens nye sportschef Ole Nielsen er interesseret i en forlængelse.
- Jeg er rigtig glad for at være i Randers, hvor jeg har fundet mig godt til rette med en god trup, så jeg kan sagtens se mig selv fortsætte, siger Borring.
Borring har spillet i Randers siden 2012.


Randers FC
3F Superliga






























