International -Brock-Madsen tror på mere i Birmingham
2016-08-03 09:12:01
Foto: Getty Images

Brock-Madsen tror på mere i Birmingham

Birmingham tror meget på Nicolai Brock-Madsen, der er glad for, at han alligevel har fået lov til at tage med til OL.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Nicolai Brock-Madsen er en af blot to spillere i OL-truppen, som også var med til at kvalificere holdet til turneringen ved U21-EM sidste sommer.

Brock-Madsen, der til daglig spiller i Birmingham, er taknemmelig for, at klubben gav ham lov til at tage med til Brasilien.

- Jeg snakkede med klubben allerede tidligt. Niels Frederiksen tog meget af det med min agent og klubben, og først var Birmingham ikke meget for det, men vi fik det så snakket igennem, siger Brock-Madsen.

- Vi er jo først taget afsted kort før OL, og jeg er hjemme midt i august igen, afhængig af, hvor godt det går. Jeg snakkede med vores manager, Gary Rowett, og han sagde, at så længe jeg havde det meste af preseason med dem, så ville de tænke over det.

- Efter lidt mere snak kom jeg med holdet til Sydkorea, og derefter blev klubben og DBU så enige om, at jeg godt måtte tage med herned, siger Brock-Madsen.

Brock-Madsen er mødt op i Brasilia i glimrende form.

- Jeg har lige haft min første preseason i England. Den har været hård, så formmæssigt og fysisk, føles det godt. Jeg har også fået spillet nogle kampe, så det ser rigtig fornuftigt ud, siger Brock Madsen.

Den 23-årige angriber fik i sin første sæson i Birmingham i alt otte kampe, heraf de tre som starter.

- I første sæson spillede jeg ikke ret meget, men klubben er meget tilfreds med mig. Men det skyldtes, at der skete mange ting, blandt andet at vi lå i toppen, og at der blev hentet nogle ind på leje, siger angriberen.

- Jeg har haft en god snak med manageren, og han ser mig have en større rolle at spille i den nye sæson. Jeg håber, at jeg kan komme tilbage med nogle kampe i benene og noget selvtillid, så jeg kan bygge på.

- Der er intet der er garanteret i fodbold, men det var rart at tage afsted med meldingen om, at de tror på mig. Jeg har det rigtig godt i Birmingham, og jeg kæmper for at få spilletiden, siger Brock-Madsen.

Birmingham sluttede i sidste sæson som nummer 10 i Championship.

jesper@bold.dk

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce