3F Superliga -Brøndby kunne have solgt Phiri
2017-02-01 12:18:01
Foto: Getty Images

Brøndby kunne have solgt Phiri

Brøndby havde muligheder for at sælge Lebogang Phiri, men valgte at holde fast i midtbanespilleren, som dog formentligt tager videre til sommer, erkender sportsdirektør Troels Bech.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Brøndby solgte Andrew Hjulsager på transfervinduets sidste dag, og det salg var medvirkende til, at Lebogang Phiri ikke kom af sted, fastslår sportsdirektør Troels Bech over for Brøndby Indefra.

Brøndby vil gerne forlænge med Phiri, men Bech erkender, det ikke ser lovende ud.

- Vi ville gerne for længe siden have præsenteret en forlængelse med Lebo, men det har vist sig meget, meget vanskeligt, siger sportsdirektør Troels Bech til Brøndby Indefra og fortsætter:

- Og vi erkender også, det kan blive svært, når nu vi går ind i de sidste måneder, men udover dette fromme ønske har vi også kigget på, at vores hold skal kunne levere gode resultater, så på trods af muligheder for at Lebo kunne forlade os nu, har vi prioriteret, vi gerne vil skabe et hold, som fansene kan holde med, og de andre spillere trives på. Derfor er vi glade for, han er hos os fortsat.

Bech udtrykker derudover en generel tilfredshed med transfervinduet, hvor de blågule blandt andet har hentet Adam Kwarasey, Gregor Sikosek, Paulus Arajuuri, Zsolt Kalmar og Kevin Mensah samt sagde farvel til Martin Albrechtsen, Mads Toppel, Marcos Urena, Christian Greko Jakobsen og Andrew Hjulsager.

Annonce

26 kommentarer

Se kommentarer
Annonce