3F Superliga -Brøndby siger farvel til duo
2016-12-09 13:32:30
Foto: Jesper Poulsen / bold.dk

Brøndby siger farvel til duo

Brøndby meddeler, at de siger farvel til angriberen Daniel Stückler og venstrebacken Suk-Young Yun. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Både angriberen Daniel Stückler og venstrebacken Suk-Young Yun har kontraktudløb med Brøndby denne vinter, og begge forlader klubben. 

- Daniel har været i Brøndby IF siden 2014, hvor han kom som en talentfuld angriber. Han har arbejdet hårdt for at få sit gennembrud i Brøndby IF det seneste år, men vi kan desværre ikke garantere ham den spilletid, det kræver for at få et gennembrud i Alka Superligaen, siger sportsdirektør Troels Bech til klubbens hjemmeside. 

Yun har ikke kunnet kæmpe sig på venstrebacken. 

- Han kom på en kort kontrakt for at styrke konkurrencen om pladsen på venstre back. Det har han gjort, for Svenn Crone har lagt på sit spil, og på den måde holdt Yun ude af holdet. Vi havde nok forventet at få flere spilleminutter ud af Yun, men at han ikke har spillet mere, end tilfældet er, er så et cadeau til Svenn, siger Bech. 

Stückler står noteret for 14 kampe - 12 indhop - og tre scoringer i Brøndby-trøjen. Yun spillede pokalkampen mod Frem tidligere på efteråret og har ikke fået spilletid i Superligaen.

Annonce
Annonce

15 kommentarer

Se kommentarer
Annonce