International -Brøndby ude efter Perdedaj
2017-07-10 12:30:02
Foto: Getty Images

Brøndby ude efter Perdedaj

Brøndby er interesserede i den tyske midtbanespiller Fanol Perdedaj, der dog også har andre danske bejlere.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Tilbage i sæsonen 2012/2013 spillede den tyske midtbanespiller Fanol Perdedaj som lejesvend i Lyngby. Det gjorde han med stor succes, men da oprykningen til Superligaen glippede, kunne de kongeblå ikke holde på Perdedaj.

Siden har den centrale midtbanespiller været via Cottbus og FSV Frankfurt, inden han sidste sommer røg til 1860 München i 2. Bundesligaen. Men nu kan han være på vej tilbage til Danmark.

Brøndby har således meldt sig på banen, sammen med flere andre danske klubber.

- Der er interesse for ham fra flere danske klubber. I næste uge beslutter vi, hvilken vej vi vil gå, siger agent Wassily Krastanas til bold.dk.

- Den danske liga er en af de steder, vi har rettet sigtet mod for Fanol. Så det er helt sikkert interessant for ham. Men der også interesse fra Tyskland, Belgien og Schweiz.

Er Brøndby blandt de interessede klubber?

- Ja, det er de, siger agenten.

Perdedaj, der er fast mand på Kosovos landshold, og tidligere har spillet U-landskampe for Tyskland, sad det meste af foråret ude med en skade, men han er nu klar igen.

- Han har haft en skade, som holdt ham ude meget af foråret. Men han har de foregående to sæsoner spillet 65 kampe i 2. Bundesligaen, og han har spillet fast for Kosovo, siger agenten.

- Skaderne er fortid nu. Han er fit, og klar til at starte op i en klub.

25-årige Perdedaj har fået sin fodboldopdragelse i Hertha Berlin, hvor han nåede at spille otte kampe i Bundesligaen.

jesper@bold.dk

Annonce
Annonce

87 kommentarer

Se kommentarer
Annonce