Premier League -Cazorla foran ny operation - ude i fem måneder
2017-05-31 12:54:43
Foto: Getty Images

Cazorla foran ny operation - ude i fem måneder

Arsenals spanske midtbanespiller Santi Cazorla er blevet opereret i sin højre ankel for ottende gange og ventes ude i flere måneder.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Santi Cazorla har i flere sæsoner været det kreative omdrejningspunkt på midtbanen hos Arsenal, men den 32-årige spanier har ikke været i aktion siden 6-0 sejren over Ludogorets i oktober måned grundet problemer med sin højre ankel.

Nu forlyder det, at han tidligere på ugen gennemgik sin ottende operation i anklen, hvilket holder ham ude indtil november. Trods flere måneder på sidelinjen vælger Cazorla dog at se lyst på tingene:

- Det har været en svær sæson, hvor jeg ikke har spillet siden november. Nu har jeg gennemgået en ny operation, og så håber jeg at alt går fremad herfra, udtaler han til spansk presse.

Cazorla vil dog ikke sætte en tidsfrist på sit comeback og benytter samtidig lejligheden til at rose Arsenal for deres håndtering af skadesforløbet:

- Jeg vil ikke komme med noget estimat på mit comeback, men lige nu tyder det på en pause på op imod fem måneder. Arsenal har dog været fantastiske i deres opbakning under hele forløbet, lyder det fra spanieren.

Santi Cazorla kom til Arsenal fra Malaga i sommeren 2012.

Annonce

8 kommentarer

Se kommentarer
Annonce