AB formåede ikke at sikre overlevelse i landets næstbedste række, så i næste sæson står den på fodbold i 2. division for akademikerne. Her rykker træner Thomas Nørgaard dog ikke med ned, han søger således nye græsgange.
- Selvom Thomas indimellem har måttet stå på mål for en del kritik, så har han altid holdt fanen højt, og kæmpet videre for klubben og spillertruppen med sin store faglighed og sit engagement – også under de til tider svære betingelser, der har været ham givet, siger formand Steen Kristensen til klubbens hjemmeside.
- Det har været en fornøjelse at arbejde sammen med Thomas – og selv om vi på mange måder kommer til at savne ham, er vi nu også klar til at se fremad – med et mål om at vende tilbage til 1. Division med det samme.
Endnu har AB ikke en afløser for Thomas Nørgaard på plads.


AB
Betinia Liga





























