International -Christian Poulsen stopper karrieren
2016-12-29 14:24:49
Foto: Jesper Poulsen / bold.dk

Christian Poulsen stopper karrieren

Christian Poulsen har ikke spillet siden sommeren 2015, og nu er det sikkert, at hans karriere er endegyldigt slut.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Den tidligere danske landsholdsspiller Christian Poulsen stoppede i sommeren 2015 i FC København og meldte efterfølgende, at han var åben for at høre fra en ny klub.

Det samme var meldingen fra hans rådgiver Jørn Bonnesen overfor bold.dk i januar, men siden har Poulsen ikke fundet sig en ny arbejdsgiver.

Nu meddeler Bonnesen, at Poulsen endegyldig har lagt støvlerne på hylden.

- Ja, han er stoppet. Der er ikke mere musik i det, siger Bonnesen til Ekstra Bladet.

- Det er sådan, udviklingen er gået. De muligheder og tilbud, der kom, de var ikke af sådan karat, at det kunne friste, og så har vi ladet det ligge og ikke opsøgt noget selv, siger Bonnesen, som forklarer, at der var tilbud til midtbanespillere fra eksotiske steder som Kina, Indien og USA.

36-årige Christian Poulsen nåede 96 landskampe for Danmark, mens hans på klubhold nåede at repræsentere Holbæk, FC København, Schalke 04, Sevilla, Juventus, Liverpool, Evian og Ajax.

Han spillede blandt andet 111 kampe i Bundesligaen, 62 i La Liga, 54 i Æresdivisionen, 48 kampe i Serie A, 38 kampe i Champions League samt 12 optrædener i Premier League.

Blandt trofæerne blev det til flere nationale mesterskaber og en sejr i UEFA Cuppen med Sevilla i 2007. Han blev desuden kåret til Danmarks bedste fodboldspiller i 2005 og 2006.

Annonce
Annonce

24 kommentarer

Se kommentarer
Annonce