


Henrik Dalsgaard var tirsdag involveret i et grimt sammenstød i Championship-kampen mod Sheffield Wednesday, hvor danskeren blev ramt af en albue og modtog behandling i adskillige minutter på banen, hvorefter han blev båret ud.
Heldigvis slap Dalsgaard fra uheldet uden alvorlige men og var efter kampen både i stand til at gå rundt og til at tale, og han forsikrer, at han trods den skræmmende episode er ved godt mod.
- Jeg har det fint. Det var bare en duel, og han må have ramt mig godt, for jeg var væk i nogle sekunder, men har det okay nu, siger Dalsgaard til Brentfords Twitter.
- Jeg kan huske, at jeg lå på jorden og var svimmel, men det skal nok gå. Der blev taget godt hånd om mig, og det blev sikret, at jeg havde det okay.
Dalsgaard modtog behandling i 10 minutter, inden han blev båret ud.


Brentford
Championship

































