Mikkel Desler brød igennem i OB som offensivspiller, men under Kent Nielsen har den unge mand ofte spillet højreback. Og det er han godt tilfreds med. Det passer ham ligefrem bedre end at spille på kanten.
- Jeg føler mig rigtig godt tilfreds på højrebacken. Jeg vil gå så langt som til at sige at det nok er blevet min foretrukne position. Specielt i det system som Kent spiller, siger Desler til bold.dk og forklarer:
- Kanterne skal meget ind i mellemrummene og ikke fungere som en gammeldags kantspiller der står ude på kridtstregen. Der passer backen nok bedre til mig, så det er jeg meget positiv over for.
Der er selvfølgelig nogle nye udfordringer i det defensive arbejde, men det har Desler allerede fint styr på.
- Jeg har nogle udmærkede defensive kvaliteter. Jeg er forholdsvis løbestærk og disciplineret i mit spil.
- Det er en lidt mere disciplineret position. Der er mere du skal forholde sig til. Man skal skubbe op og falde på de rigtige tidspunkter. Man skal markere og lukke af og snakke til de andre fremad i banen. Men det passer mig okay, og jeg synes det er lykkedes ganske glimrende, siger Mikkel Desler.
21-årige Mikkel Desler har spillet 45 kampe for OB.
kristian@bold.dk



OB
3F Superliga




























