International -Dundee United lejer OB's Mikkelsen
2017-01-06 12:10:32
Foto: Getty Images

Dundee United lejer OB's Mikkelsen

Den skotske Championship-klub Dundee United har lejet OB-angriberen Thomas Mikkelsen for resten af sæsonen.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Efter en halvsæson med manglende spilletid skifter Thomas Mikkelsen OB ud med en tilværelse i Dundee United i den næstbedste skotske række.

Den skotske Championship-klub bekræfter på deres hjemmeside, at de har lejet den 26-årige angriber for resten af sæsonen.

- Han er en stærk og aggressiv spiller, der er god i luften, og jeg tror, at han kommer til at byde ind med mål i resten af sæsonen. Han er i god form og glider direkte ind i truppen, siger manager Ray McKinnon ifølge klubbens hjemmeside.

Mikkelsen nåede at spille 24 kampe for OB, som han scorede fire mål for.

Annonce

3 kommentarer

Se kommentarer
Annonce