SønderjyskE er uden anfører Marc Pedersen i otte uger, og nu har klubben sikret sig gardering til forsvaret.
Rutinerede Anders Egholm er således blevet enig med SønderjyskE om en aftale, som gælder for resten af den igangværende sæson.
- Anders Egholm er en både erfaren og intelligent spiller, og så er han er en ledertype, som altid går foran med sit eksempel. Det lyser ud af ham, at han bare vil vinde alle kampe, siger sportschef Hans Jørgen Haysen i en pressemeddelelse.
- Vi har tidligere haft fornøjelsen af ham i klubben, og ved, hvad han står for. Han har trænet med truppen i nogle dage, og med hans indsats i dagene på træningsbanerne og senest i reserveligakampen i mandags kan vi se, at han stadig har et fint niveau. Ikke mindst kan han også give en masse til miljøet og kulturen i klubben.
34-årige Egholm har tidligere spillet i SønderjyskE og har også en fortid i Esbjerg, Herfølge, Randers FC, Hobro og senest Vejle.


Sønderjyske
3F Superliga



























