3F Superliga -Emission indbringer Brøndby 100 mio. kr.
2016-11-14 14:29:55
Foto: Lars Rønbøg / Getty Images

Emission indbringer Brøndby 100 mio. kr.

Brøndby meddeler, at de har fået 100 millioner kroner i kassen i forbindelse med deres netop overståede aktieemission. Jan Bech Andersen ejer nu små 40 procent af aktierne.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Brøndby har de seneste uger gennemført en aktieemission med mulighed for at hente godt 140 millioner kroner til klubkassen og blandt andet indfri klubbens gæld på små 79 millioner kroner. 

Det lykkedes ikke helt, men der er dog kommet 100 millioner kroner i kassen – blandt med hjælp fra storaktionæren Jan Bech Andersen, som nu sidder på 39,7 procent af aktierne.

- Det glæder os, at vi som følge at en vel tilrettelagt udbudsstruktur, har sikret et provenu på 100 mio. kr., som vil gøre os i stand til i al væsentlighed, at indfri vores rentebærende gæld, samt til at foretage visse investeringer til glæde for fans og sponsorer, siger Brøndby-direktør Jesper Jørgensen i en pressemeddelelse.

Bech Andersen skal som følge af hans øgede andel give et pligtmæssigt tilbud til de andre aktionærer i klubben.

Annonce
Annonce

93 kommentarer

Se kommentarer
Annonce