I Esbjerg træffer en sportslig ledelse med blandt andre Niels-Erik Søndergaard, direktør Søren Poulsen og cheftræneren de afgørende beslutning om blandt andet transfers, og Poulsen er ikke utilfreds med historikken eller strategien.
- Nej, hvis man ser tilbage, har vi også ramt forbi, og vi har også været i situationer, hvor vi tidsmæssigt har været presset, hvor vi har truffet beslutninger om, at vi bare for at gøre noget, har gjort noget – helt umiddelbart op til transfervinduets lukning, hvor der er nogle andre ting, der er kikset, siger Poulsen til BT og tilføjer:
- Men vi sidder jo ikke og siger, at alt er lykkedes for os lige efter bogen og med kryds og slange. Men hvis du over en bred kam ser på, hvordan vi er kommet over transfervinduerne siden den nye tidsregning for os i 2011, hvor vi blev børsnoteret og rykkede ud og op igen, synes jeg faktisk, at vi godt kan tillade os at være tilfredse med både ind og ud.
Poulsen slår samtidigt fast, at vestjyderne ingen planer har om at skulle have en sportschef i nær fremtid.


Esbjerg fB
3F Superliga































