3F Superliga -Esbjerg enig med FCM om Lauridsen-køb
2016-02-01 19:55:41
Foto: Lars Rønbøg / Getty Images

Esbjerg enig med FCM om Lauridsen-køb

Esbjerg er ifølge bold.dks oplysninger nået til enighed med FC Midtjylland om et køb af Jesper Lauridsen. Backen koster tre millioner kroner.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

bold.dk kunne tidligt mandag afsløre Esbjergs interesse i FC Midtjyllands bænkede mester-back Jesper Lauridsen. Backen er en ønskespiller for Esbjerg-træner Jonas Dal, og nu tyder alt på, at Dal igen får Lauridsen under sine vinger.

I første omgang forsøgte Esbjerg at leje Lauridsen i FCM, men det forslag afviste FC Midtjylland kategorisk. Siden er der blevet talt om en permanent transfer, men FC Midtjylland har presset prisen på backen gevaldigt i vejret.

bold.dk erfarer at parterne nu er nået til enighed om en pris, der ligger på omkring tre millioner kroner for Lauridsen, der nu selv skal forhandle det sidste på plads med vestjyderne.

Det betragtes dog som en form sag, så med mindre der opstår pludselige komplikationer, præsenteres Lauridsen i Esbjerg inden midnat.

jesper@bold.dk

Annonce
Annonce

23 kommentarer

Se kommentarer
Annonce