1. Division -Esbjerg henter ukrainsk angriber
2017-07-26 14:04:16
Foto: Getty Images

Esbjerg henter ukrainsk angriber

Esbjerg har forstærket truppen med den ukrainske angriber Yuriy Yakovenko, som har fået en etårig kontrakt i klubben.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Esbjerg har kort før sæsonstarten i 1. division forstærket offensiven med den ukrainske angriber Yuriy Yakovenko.

Den store angriber har tidligere spillet for klubber i Ukraine, franske Ajaccio og Anorthosis i Cyperne, men har haft skadesproblemer siden 2015, så Esbjergs sportsdirektør Ted van Leeuwen erkender, at man tager en chance med Yakovenko.

- Yuriy Yakovenko er ekstremt talentfuld og har en sjælden kombination af en fysik som Simon Makienok, kombineret med en stor smidighed og hurtighed på bolden, siger Van Leeuwen til Esbjergs hjemmeside.

- For fire år siden var Yuriy Yakovenko et stort mål for alle topklubber, men en skade satte ham langt tilbage. Da han ikke er i 100 procent kampform, var det en gylden mulighed for EfB, men det kræver, at vi bygger ham op fysisk, og hvis det lykkes, vil han blive en stor profil i ligaen.

- Det er en udfordring, og der er ingen garanti for succes, men i vores nuværende situation er vi nødt til at tage chancer. For en mindre investering tager vi chancen, og så ser vi, om vi får succes. Hvis han var i form havde ikke haft råd til ham, og han var ikke kommet til Danmark.

23-årige Yakovenko har skrevet under på en etårig kontrakt med klubben.

Annonce

18 kommentarer

Se kommentarer
Annonce