3F Superliga -Esbjerg tester stor nigeriansk angriber
2016-04-27 16:45:02
Foto: Getty Images

Esbjerg tester stor nigeriansk angriber

Esbjerg har for tiden den store nigerianske angriber Michael John Odoh til prøvetræning. Odoh spiller med i næste uges reserveholdskamp.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Der er nyt ansigt på træningsbanen i Esbjerg i denne uge, da den unge 18-årige nigerianske angriber Michael John Odoh træner med hos Superliga-klubben.

- Han er ung og uskolet, da han kommer direkte fra Nigeria, men han har en spændende profil. Han er over 1,90 og fysisk meget stærk, så ham ser vi an i denne uge, siger Esbjergs Niels Erik Søndergård til bold.dk.

- Han har kun trænet med et par dage, så det er stadig for tidligt at sige, hvordan det kommer til at ende, men han ser spændende ud. Planen er, at han skal træne med resten af ugen og spille reserveholdskamp i næste uge, og så tager vi en snak.

Niels Erik Søndergård forklarer, at Odoh lige skal vænne sig til de danske forhold.

- Han har vel aldrig været ude fra Afrika og skal lige finde sig selv, og det var jo nærmest en vinterdag i dag i det vestjyske, så det skulle han lige vænne sig til. Han har et fint engelsk, så han er nem at kommunikere med både for trænere og holdkammerater.

- Vi har ikke forventninger om det ene eller andet, men nogle gange skal man jo prøve sig frem, når man får muligheden for at teste unge spillere som ham.

Esbjerg ser ud til at sige farvel til Ronnie Schwartz efter denne sæson.

mikkel@bold.dk

Annonce
Annonce

7 kommentarer

Se kommentarer
Annonce