Esbjerg sikrede sig i går forstærkninger ved Bjørn Paulsen og Victor Palsson, og dermed har klubben ifølge administrerende direktør Søren Paulsen en trup, som på sigt kan spille sig langt væk fra bunden af Superligaen.
- Vi har indgået fireårige aftaler med Paulsen og Palsson og har ligeledes kontrakter med andre profiler, som rækker flere sæsoner frem.
- Det er udtryk for, at vi ønsker at skabe fundamentet for og kontinuiteten i det EfB-hold, der på kort sigt skal lægge afstand til bunden i Alka Superliga og på lidt længere sigt skal styrke mulighederne for den slutspilsplacering, der er den nye målsætning.
Søren Poulsen forklarer, at klubben inden for et par uger forventer at have to-tre kandidater, og at det er sandsynligt, at den nye permanente træner først er på plads senere i efteråret.
- Vi har fuld tillid til, at vi med vores nuværende trænerteam og den styrkede spillertrup i fællesskab vil kunne arbejde os fri af den nuværende placering i bunden af Superligaen.
- Begge trænere har været involveret i de ændringer, der er foretaget i truppen, og de har bidraget til at skabe et godt grundlag at arbejde videre på for den kommende cheftræner, siger Poulsen.
Esbjerg ligger i skrivende stund nummer 11 i Superligaen.


Esbjerg fB
3F Superliga































