3F Superliga -Falk: Havde aftjent min værnepligt i OB
2016-07-16 10:37:23
Foto: Getty Images

Falk: Havde aftjent min værnepligt i OB

Rasmus Falk slår fast, at han forlod OB for at spille med længere oppe i tabellen, og offensivspilleren føler sig sikker på, at han bliver en succes i FC København.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

24-årige Rasmus Falk er denne sommer taget videre fra OB til FC København, og offensivspilleren slår fast, at han følte sig nødt til at forlade de stribede fynboere.

- Jeg gav det chancen i Odense, men det gik ikke længere for mig at spille om sjette- og ottendepladser. Jeg følte, at jeg havde udtjent min værnepligt og havde brug for at tage et skridt op. Jeg var nødt til at tænke på mig selv. Tiden var til, at jeg prøvede noget større, siger Falk til Ekstra Bladet.

Falk føler sig overbevist om, at han slår til i mesterklubben.

- Nogle slår til, andre gør ikke. Sådan vil det altid være, og hvis jeg gør mit og lægger på, er jeg sikker på, at jeg bliver en succes herovre. Det er i hvert fald ikke sådan, at jeg er nervøs for, at det ikke skal gå. Jeg tror på, at mine kvaliteter er til det, siger Falk.

Falk afslører i interviewet med Ekstra Bladet, at han sagde nej til muligheder i Italien, Tyskland, Rusland, Polen og Kasakhstan for at tage til FCK.

Annonce
Annonce

12 kommentarer

Se kommentarer
Annonce