Rasmus Falk scorede i går sit mål nummer 26 for OB, da han bragte OB på 2-0 i hjemmekampen mod Viborg. Målet var dog anderledes end de foregående 25, det var nemlig første gang, at offensivspilleren scorede på hovedstød.
Det mål var med til at grundlægge OB’s knusende sikre 5-1-sejr.
- Der er altid ting man kan forbedre, men vi skal være rigtig glade for sejren, for de mål vi scorer og for at score fem mål i en Superligakamp mod Viborg, det er der ikke mange der plejer at gøre, for de er rigtig gode i defensiven, siger Falk til klubbens hjemmeside.
- Det var mit første mål på hovedstød, jeg tager bare et løb og så håber jeg bare at Oliver rammer den skævt så den ryger over til mig. Det er en perfekt diagonal og det var et godt mål.
Rasmus Falk forlader til sommer OB til fordel for FC København.


OB
3F Superliga






























