OB har været ekstremt svingende i denne sæson. Lige inden landskampspausen slog man FC Nordsjælland med 5-1 på udebane, men runden forinden havde fynboerne tabt 4-0 ude til SønderjyskE.
Nu møder man igen SønderjyskE, denne gang hjemme i den fynske hovedstad.
- Vi så jo sidst, hvad deres styrker er, og vi har desværre en hukommelse der rækker to kampe tilbage. Der fik vi en snitter dernede, og det er en oplevelse, som vi vil ud og revanchere, siger Rasmus Falk til klubbens hjemmeside.
- De var utrolig kyniske på hjemmebane, og vi skal ind og spille med dem på nogle af deres spidskompetencer, hvor vi skal kunne matche dem.
- Det er et stærkt hold, som har en god organisation, giftige bolderobrere - særligt på midten, og nogle skarpe spillere foran, som kan omstille sig, så vi skal spille os forbi deres bolderobrere ved en god hurtig boldomgang.
De seneste fire indbyrdes opgør i Odense er sluttet uafgjort.



OB
3F Superliga































