FC Nordsjælland har indgået et samarbejde med ungdomsakademiet Right to Dream, og det spiller nu direkte ind på klubbens hjemmebane. Farum Park er nemlig nu en del af fortiden – FCN's hjemmebane hedder fremover Right to Dream Park.
- Jeg har i de sidste fire måneder brugt min tid på forstå og lære Right to Dream og deres historie at kende, og her har jeg haft fornøjelsen af at besøge Ghana og senest USA for at komme endnu dybere ned i den fælles historie som vi skal bygge sammen, siger direktør Ole Palmå til klubbens hjemmeside og fortsætter:
- Vi vil skabe en fælles platform som tydeligt forbinder Right to Dream og FC Nordsjælland, og som skaber en tilstedeværelse af vores fælles historie på den danske fodboldscene og senere hen på den globale scene.
FCN's hjemmebane blev bygget i 1999 og har indtil i dag heddet Farum Park.


FC Nordsjælland
3F Superliga






























