FC Svendborg hentede for nylig Martin Høgstad på OB's U19-hold, og nu snupper klubben endnu en spiller fra sine fynske kolleger.
FC Svendborg henter nemlig den 19-årige Frederik Humlegaard, der senest har optrådt på OB's U19-hold. Offensivspilleren vender dermed tilbage til Svendborg, som han forlod for fire år siden.
- Vi er glade for, at kunne præsentere endnu en tidligere Svendborg-spiller til holdet. Frederik er en teknisk stærk og meget energisk spiller, som vil give os flere strenge at spille på offensivt, siger sportschef Anders Hjort i en pressemeddelelse.
Humlegaard er noteret for 13 landskampe for U16- og U17-landsholdet.



FC Svendborg
CampoBet 2. division






























