Svenske Johan Dahlin tilbragte det meste af efteråret på skadeslisten på grund af et springerknæ, men svenskeren er klar igen fra opstarten i januar.
Det samme er polakken Patryk Wolanski efter en lang skadespause, hvorfor førsteholdstruppen pludselig indeholder fire keepere – Dahlin, Wolanski, Mikkel Andersen og unge Andreas Raahauge, der har ageret reserve i efteråret.
- Johan er tilbage og starter op med holdet fra januar. Patryk er også klar, så vi har flere gode - målmænd, der alle er klar til at spille og sidde på bænken. Der bliver konkurrence om det, siger sportsdirektør Claus Steinlein.
Med købet af Vaclav Kadlec er FCM-truppen så godt som på plads, hvis ikke der bliver solgt nogle profiler.
- Jeg arbejder mest på, at vi skal have sendt nogle af vores unge spillere ud på lejeaftaler, så de kan udvikle sig og blive klar til at spille Superligaen. Det arbejder jeg mest på lige nu, men man ved jo aldrig, hvad der sker i et transfervindue, siger Steinlein.
FCM har definitivt sagt farvel til Francis Dickoh og Eyjolfur Hedinsson, der begge havde kontraktudløb ved årsskiftet.
mikael@bold.dk


FC Midtjylland
3F Superliga















