3F Superliga -FCM-boss: Regner med Ove P. i mange år
2017-06-28 11:11:17
Foto: Getty Images

FCM-boss: Regner med Ove P. i mange år

Ove Pedersen skal bygge netværk, scoute, tænke kommercielt og meget mere i FC Midtjylland, og formand Rasmus Ankersen er glad for ansættelsen af trænerveteranen.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

FC Midtjylland har lavet om i sin organisation. Sportsdirektør Claus Steinlein skal således fremover som administrerende direktør tegne de mere overordende linier i klubben og være mere involveret i at samle regionen omkring klubben.

Steinlein vil ifølge formand Rasmus Ankersen fortsat være 'inde omkring køb og salg af spillere på et strategisk niveau', men klubben har oprettet nye stillinger som både sportschef og assisterende sportschef.

Den 62-årige trænerveteran Ove Pedersen er ny assisterende sportschef.

- Vi kan ikke køre samme forretningsmodel som FCK og Brøndby, fordi vi ikke har det samme opland som dem. Vi er nødt til at finde andre forretningsmodeller, og vi er de måske bedste i Skandinavien til at udvikle spillere.

- Vi vil gerne have endnu mere ud af den del af forretningen, og derfor tilfører vi flere ressourcer. Vi skal give spillerne muligheder, og vi skal sørge for at tjene penge på den del, og der kommer Ove ind i billedet.

- Han skal blandt andet bygge netværk i de strategisk rigtige lande, han skal rejse meget rundt. Og der bliver også noget scouting i samarbejde med vores chefscout Lars Hallengren.

- Der er mange opgaver, og Ove har udover sit blik for spillet en god forretningsmæssig forståelse. Han er jo også gammel bankmand. Han forstår, hvad vi vil, og han kan tænke det ind i en kommerciel sammenhæng.

Pedersens ansættelse er tænkt som et længerevarende projekt.

- Ove har masser af energi endnu, det kan jeg garantere. Vi ser Ove være i FC Midtjylland i mange år, siger Ankersen.

Pedersens nye stilling i FCM er på fuldtid.

mikael@bold.dk

Annonce

16 kommentarer

Se kommentarer
Annonce