

Et Jakob Poulsen-frispark tog ved stillingen 0-1 indersiden og gik på tværs af mål, og tættere kom FC Midtjylland ikke på en scoring, da de torsdag ud ud af Europa League efter 0-2 mod Malmø FF.
Anføreren var meget markant og synlig i forårets march mod det danske mesterskab, men erkender, at han og de andre profiler ikke ramte topniveauet i opgørene mod Malmø.
- Mange var ikke tydelige nok - mig selv inklusiv. Jeg ville gerne have leveret to bedre kampe mod Malmø, specielt i den sidste her, men sådan skulle det desværre ikke være, siger Poulsen til bold.dk og tilføjer:
- Med lidt held havde jeg dog udlignet på det frispark i stedet for at ramme indersiden af stolpen og var måske blevet helten, men sådan er det nogle gange.
- Deres anfører Markus Rosenberg trådte i karakter, da det gjaldt, og AC var også god. Det gjorde vi ikke, men vi skabte altså trods flere chancer end dem, og vi burde have været bedre til at omsætte dem.
Spillet ikke prangende i 2018
Poulsen anerkender fuldt ud Malmø og kalder svenskerne dygtigere over to kampe, og anføreren erkender også, at der mangler lidt 'magi' i forhold til forårets sejrsmarch mod mesterskabet.
- Folk bliver farvede af resultaterne, men vi spillede heller ikke speciel god fodbold i foråret. Vi havde en fantastisk defensiv og var gode til at afgørende kampene, så vi vandt mange smalle sejre.
- Og det var vi ikke været dygtige nok til i denne sæsonstart og i disse playoff-kampe, og derfor må vi nu nøjes med at spille Superliga i resten af sæsonen.
- Det er vildt, vildt skuffende, men Superligaen er trods alt vores levebrød, så det hjælper ikke noget, at vi græder snot over at være røget ud. Vi skal lære af dette nederlag, men ellers glemme det og sørge for at levere i ligaen, siger FCM-kaptajnen.
Poulsen og co. gæster søndag Brøndby i sin næste kamp.
mikael@bold.dk


FC Midtjylland
3F Superliga




























