FC Midtjylland hentede i januar den bulgarske landsholdsspiller Nikolay Bodurov i Fulham på en lejeaftale, der løber frem til sommer.
29-årige Bodurov har bidt sig fast i startopstillingen, og spørgsmålet er nu, om midtjyderne vil går efter en permanent aftale med stopperen, som man allerede forsøgte i januar.
- Nikolay har udfyldt den rolle som fast starter, som vi håbede på, da vi hentede ham. Men det er Fulham, der ejer ham, og i England tjener spillerne lidt mere end i Danmark.
- Alle kan se, at han sportsligt har gjort en forskel for os, men der er altid en økonomisk kabale, der skal gå op, når man er ejet af en anden klub. Det er ikke kun os, der skal beslutte os. Han selv og Fulham skal også være med på den, hvis han skal være her længere, siger Steinlein til bold.dk og tilføjer:
- Vi har mange muligheder i midterforsvaret. Vi har et par unge talenter på vej frem. Vi har Patrick Banggaard, og vi har Kian Hansen, der har gjort det fantastisk. Vi sonderer terrænet og overvejer, hvad det rigtige er at gøre for os.
FCM har ifølge Steinlein ingen frikøbsklausul på Bodurov, der til sommer har et år tilbage af sin Fulham-aftale.
mikael@bold.dk


FC Midtjylland
3F Superliga

















