Tre kampe har den 18-årige angriber Jakob Johansson fået for FC Nordsjællands førstehold, og det bliver givetvis til en del flere.
FCN meddeler således, at de har forlænget med og forfremmet Johansson til førsteholdet.
- Jakob har her i foråret trænet meget med Superligatruppen og vist, at han har potentialet til at være med på det plan. Derfor har han også allerede fået spilletid i Superligaen, og hvis han fortsætter sin udvikling, som vi håber, bliver det til mange flere Superligakampe for Jakob Johansson, siger sportschef Carsten V. Jensen til fcn.dk.
Johansson har været i FCN i fire år og ser frem til mere.
- Det er super fedt og føles som et skulderklap for hårdt arbejde. Det har været meget lærerigt at være i et elitemiljø, og nu bliver det jo bare endnu bedre. Jeg skal til at leve som professionel på fuld tid nu, siger Johansson.
FCN oplyser ikke, hvor lang aftalen med Johansson er.


FC Nordsjælland
3F Superliga




























