FC Nordsjællands unge forsvarsspiller Andreas Skovgaard debuterede i forårspremieren mod Viborg og har siden da fået tre kampe i træk med fuld spilletid.
Nu har klubben belønnet unge Skovgaard med en ny kontrakt og rykker ham samtidig op som en fast del af Superliga-truppen.
- En forlængelse betyder rigtig meget for mig, da jeg nu bliver en fast del af Superliga-truppen. Det har været mit mål lige siden jeg var en lille dreng, og FCN betyder meget for mig. Jeg har været her siden U/14, og spillestilen og kulturen kan jeg rigtig godt lide.
- Mit mål lige nu er at få endnu flere kampe og forsøge at bide mig fast i startopstillingen, men jeg ved også, at det ikke kommer let og der kan komme modgang, som kræver endnu mere hårdt arbejde, siger Skovgaard til klubbens hjemmeside.
Skovgaards nye kontrakt gælder til udgangen af 2018.


FC Nordsjælland
3F Superliga































