3F Superliga -FCN skriver med belgisk forsvarsspiller
2015-10-30 17:24:23
Foto: Getty Images

FCN skriver med belgisk forsvarsspiller

FC Nordsjælland har skrevet kontrakt med Jonathan Vervoort frem til sommer. Den 22-årige belgiske forsvarsspiller har trænet med i klubben i 14 dage.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

FC Nordsjælland har de seneste 14 dage set Jonathan Vervoort an, og han har gjort et godt indtryk. Så godt at klubben har skrevet kontrakt med den 22-årige forsvarsspiller.

Belgiske Vervoort er bundet til FCN frem til sommer.

- Jonathan kommer ind for at styrke konkurrencen i forsvaret. Selvom han har været uden kamp i et stykke tid, har han vist gode takter i træningen og reserveholdskampene. Han kommer fra en god skole i Belgien, hvor han er uddannet hos Anderlecht, siger sportschef Carsten V. Jensen til klubbens hjemmeside og fortsætter:

- Han er en meget atletisk spiller, som er aggressiv i sit forsvarsspil og samtidig rolig med bolden. Han skal tage konkurrencen op med vores andre spillere i forsvaret, og presse dem yderligere, fortæller CV.

Vervoort er med i truppen til aftenens kamp mod Esbjerg.

Annonce
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce