Morten Rutkjær sagde for nyligt farvel til B93, men nu har træneren fået nyt job, da han fortsætter karrieren i Frem.
Her bliver han en del af trænerteamet med Danny Jung og Morten Cramer. Det bekræfter Frem på klubbens hjemmeside.
- Jeg er rigtig glad og stolt over at få Rutkjær i trænerteamet, siger Danny Jung til Frems hjemmeside.
- Han indeholder nogle åbenlyse fodboldmæssige kompetencer samt fantastiske trænerkvaliteter. Derudover har han en masse erfaring som divisionstræner, hvor han senest har leveret på højt niveau for B93 i hele 2016 med oprykningsspil og sejr over Esbjerg i pokalturneringen. Det er et scoop for os, at vi nu kan drage nytte af ham.
Rutkjær starter op med A-truppen den 9. januar.


BK Frem
CampoBet 2. division



























