Hobro opruster i forsvaret med 27-årige Nicholas Gotfredsen, som kommer til klubben efter et lejeophold i FC Fredericia. Gotfredsen har indtil nu været ejet af Viborg.
- Med tilføjelsen af Nicholas får vi hentet endnu en ønskespiller til klubben. Vi har kendt Nicholas i mange år, og han har jo vist, at han er en dygtig spillende midtstopper, som også er særdeles målfarlig. Derudover kender Ove og Nicholas jo hinanden gennem deres fælles tid i FC Fredericia, siger sportschef Jens Hammer Sørensen i en pressemeddelelse.
Gotfredsen kan allerede i dag, tirsdag, få debut for Hobro. Han er nemlig en del af den trup, der møder Støvring IF senere i dag.
Nicholas Gotfredsen har skrevet under på en kontrakt, som gælder for et enkelt år.


FC Fredericia
Viborg FF
Hobro
Betinia Liga
Oddset Pokalen






























