Eliteserien -Gytkjær: Rosenborg er et kanon match
2016-01-06 17:11:41
Foto: Rosenborg

Gytkjær: Rosenborg er et kanon match

Christian Gytkjær er sikker på, at han nok skal score mange mål i Rosenborg-trøjen. De norske mestre er et kanon match for ham.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Danske Christian Gytkjær er meget tilfreds med sit skifte til den norske storklub Rosenborg fra Haugesund.

Han er sikker på, at Rosenborg passer godt til hans spillestil, hvor han er udset til at ligge på toppen i 4-3-3-systemet. Derfor er han også overbevist om, at han nok skal lave mange mål i Rosenborg-trøjen.

- Det er Norges største og bedste klub, som jeg kommer til, og historisk set er det Nordens største klub. Rosenborg har 18.000 i snit på tribunerne, så de har en fantastisk ramme til kampene. Det bliver fedt at være en del af

- Jeg er sikker på, at vi bliver et kanon match, og at jeg kommer til at lave mange mål her i Rosenborg, siger Gytkjær til bold.dk.

Den danske angriber har været bekendt på Rosenborgs interesse længe og glæder sig over at skiftet endeligt er faldet på plads.

- Forhandlingerne har stået på i lidt tid, og Rosenborg skulle lige have solgt en anden angriber inden. Det er dejligt, at det er faldet på plads, og jeg glæder mig meget til at komme igang.

- Jeg har været bevidst om Rosenborgs interesse siden sidste sommer, så jeg har hele tiden håbet, at det kunne ske på et tidspunkt, og det er så sket nu, siger Gytkjær.

Gytkjær har lavet en tre-årig aftale med de norske mestre.

soren@bold.dk

Annonce
Annonce

4 kommentarer

Se kommentarer
Annonce