Brian Hamalainens fremtid i belgiske Genk er fortsat uvis. Backen var åben for at skifte væk allerede i sommer og forklarer, han er i dialog med Genk om, hvad der skal ske med ham.
- Min situation er lidt uændret i forhold til i sommer. Min agent og jeg har spurgt klubben, hvad de har tænkt sig og gjort dem klart, at vi er nødt til at holde vores kontakter ved lige, hvis der skal ske noget nyt, siger Hamalainen til bold.dk.
- Jeg tager snart fat i klubben igen og håber på et klart svar om, hvad de har tænkt sig. Jeg lægger ikke skjul på, jeg godt kunne bruge noget andet, men jeg vil ikke lægge for stort pres på klubben her og nu, for så kan det give bagslag.
Hamalainen, som har kontraktudløb til sommer, forklarer, at han vil være åben for et eventuelt januar-skifte, men ikke forventer, det er realistisk.
- Jeg er ikke for fin til at afvise noget på forhånd, så vi er lydhøre for alt, men har selvfølgelig også nogle tanker om, hvor det kunne være en idé selv at kigge.
- Jeg ved måske godt, det ikke er så realistisk for mig at komme væk til vinter, fordi jeg fik en mindre skade. Derfor er jeg indstillet på, det først bliver til sommer, så jeg vil bruge foråret på at komme i god form igen og prøve at få spillet så meget som muligt.
- Men skulle det ske, at der kommet noget til vinter, så er jeg selvfølgelig frisk på det. Jeg må holde mig klar og se, om der kommer noget.
Brian Hamalainens konkurrent på venstrebacken har også udløb til sommer, og Hamalainen forklarer, der heller ikke er forlænget med ham, hvilket potentielt kan få indflydelse på Hamalainens situation.
mikkel@bold.dk


Genk
Jupiler Pro League






























