West Ham forlader efter denne sæson Boleyn Ground, hvor man har spillet siden 1904. Fra den kommende sæson skal The Hammers spiller på det olympiske stadion, hvilket øger kapaciteten gevaldigt.
På Boleyn Ground er der plads til godt 35.000 tilskuere, men på det olympiske stadion var der oprindeligt plads til 54.000 tilskuere. En omfattende renovering betyder dog, at der allerede fra start bliver plads til 60.000 tilskuere.
- Vi er glade for at have arbejdet sammen med West Ham United om at øge kapaciteten. 60.000 fans vil give en fantastisk stemning, siger Linda Lennon, direktør i LS185, der driver stadion, til klubbens hjemmeside.
Med 60.000 pladser vil kun Emirates og Old Trafford være større i Premier League.



West Ham
Premier League






























