VM -Hareide: Skal angribe Irland i Parken
2017-10-17 14:27:47
Foto: Getty Images

Hareide: Skal angribe Irland i Parken

Landstræner Åge Hareide er fint tilfreds med Irland som modstander i VM-playoff og håber at skaffe et godt udgangspunkt inden afgørelsen i Dublin.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Irland er Danmarks modstander i VM-playoff-kampene i november, og umiddelbart er landstræner Åge Hareide fint tilfreds med den trækning.

- Vi skal finde Irlands styrker og svagheder, men vi skal også stole på os selv og vores styrker. Hvis vi når vores max niveau, har vi en god mulighed, siger Hareide til DBU TV.

Danmark starter med hjemmekampen, hvorfor afgørelsen skal stå i Dublin.

- Vi må satse på vores styrke i Parken. Vi må arbejde på at bryde dem ned. Den offensive vilje er vigtig for publikum. At spillerne ofrer sig i de offensive løb og tør spille.

- Dem, der tør mest, er ofte også dem, der vinder. Vi skal turde angribe og skaffe os selv et godt udgangspunkt, siger Hareide.

Der er endnu ikke sat dato på opgørene, men de skal afvikles i perioden 9-11. november og 12-14. november.

Annonce
Annonce

20 kommentarer

Se kommentarer
Annonce